Klimaprojekt

Naturlig energi

Dronningens Ferieby ved Grenaa Strand har i sommeren 2010 fået installeret et 30 m2 stort solcelleanlæg, der dækker en del af energiforbruget i det store fælleshus med vedvarende energi.

- Anlægget er skænket af NRGi Elsalg i forbindelse med et en kampagne for Klima El.
Hos Feriebyen er lederen Birgitte Kragelund begejstret for anlægget.

- Vi føler et stort medansvar også for det smukke naturområde, Dronningens Ferieby ligger midt i, så energioptimering af Feriebyen indgår i vores planer både på kortere og længere sigt. Derfor er vi meget glade for, at vi nu kan supplere med vedvarende energi fra det solcelleanlæg, vi har fået til rådighed, siger hun.

Dronningens Ferieby er opført af Scleroseforeningen og de 44 feriehuse og fælleshus er kåret som et af Danmarks mest tilgængelige ferietilbud. Alt er indrettet, så det letter opholdet for bevægelseshæmmede. Og gæsterne kan også følge med i den nye installation.

- Vi har fået sat en måler op, der fortæller nøjagtigt, hvor meget energi solcellerne producerer, så vores mange gæster på den måde kan følge med i omfanget af vores grønne energiproduktion, siger Birgitte Kragelund.