Vedvarende energi projekter
NRGi Elsalgs klima elprodukter støtter både klimakamp
og velgørende formål
Vores kunder, der siden begyndelsen af 2010 har valgt KLIMA EL med klimavalg, har gjort en ekstra indsats.
To solcelleanlæg er givet til Scleroseforeningen og Julemærkefonden.
- Vi har mærket en stor interesse for at vælge KLIMA EL og dermed støtte nye konkrete VE-projekter, og vi vil også gerne vise kunderne, at der er handling bag ordene - derfor har vi allerede indgået aftale om etablering af solcelleanlæg hos Scleroseforeningen og Julemærkefonden, siger adm. direktør i NRGi Elsalg A/S Thomas Boll Matthiesen.
Scleroseforeningen og JulemærkefondenHos Scleroseforeningen er de stolte og glade over anlægget, der skal installeres i Dronningens Ferieby i Grenaa.
- Vi har valgt at sætte anlægget op i foreningens handicaptilgængelige feriecenter, så det kan komme gæsterne til gode. Det er fantastisk, at vi på den måde kan få dækket en del af energiforbruget i det store fælleshus med vedvarende energi, og vi synes det er en god idé, at vores gæster kan se, hvor meget solcelleanlægget betyder for energiforbruget, siger Torben Damsgaard, vicedirektør i Scleroseforeningen.
Julemærkefondens anlæg skal installeres på Julemærkehjemmet i Hobro, og de har også taget imod gaven med stor glæde over den uventede mulighed for at gøre en indsats for klimaet.
- Vi er glade og taknemmelige for, at NRGi Elsalg har valgt at give et anlæg til os. Det har både en økonomisk betydning for os, og så er det et godt signal at sende, at vi har et solcelleanlæg, siger Joan Vestergaard, direktør for Julemærkefonden.
> Bestil Klima El her