Med Klima El signalerer du, at du er miljøbevist. Du er på langt sigt via øget efterspørgsel indirekte med til at øge incitamentet til at bygge flere vedvarende energikilder såsom vindmøller, vandkraftværker osv.
Hvis du vælger at tegne en kontrakt på KLIMA FLEXIBEL PRIS og KLIMA FAST PRIS, investerer vi samtidigt som minimum 1 øre for hver kWh du forbruger i nyudbygning af klimavenlige vedvarende energikilder som eksempelvis solceller eller vindmøller.
Er du privatforbruger med et årligt elforbrug på eksempelvis 4.500 kWh vil du således efter et års elforbrug være med til at sikre, at der investeres 45 kr. i nyudbygning af klimavenlige vedvarende energikilder.
Alt, det koster dig, er et tillæg på cirka 185 kr. inkl. moms (gennemsnitspris pr. dansk husstand med et forbrug på 4500 kWh) sammenlignet med STANDARD FLEXIBEL PRIS og STANDARD FAST PRIS.
KLIMA EL fra NRGi Elsalg A/S er elprodukter med klimavalg klassificeret som oprindelsesgarantier fra VE-anlæg, der er højst 2 år gamle. Produkterne er derfor ikke donationsprodukter, men alene et initiativ for at der kan ske konkret handling i form af mindre lokale VE-projekter. Oprindelsesgarantierne er baseret på landmøller, der ikke er omfattet af statsligt udbud. Produkterne skal være med til at sikre et fortsat incitament for udbygningen af vindkraft i Danmark. Branchedeklarationen er udarbejdet i et samarbejde mellem Dansk Energi og en række relevante organisationer.
Vælger du et af NRGis klimavenlige elprodukter, udstedes et bevis til dig, der certificerer, at NRGi Elsalg årligt indkøber oprindelsesgarantier, svarende til dit årlige elforbrug, fra danske vindmøller, der er højst 2 år gamle.
>To solcelleanlæg er givet til Scleroseforeningen og Julemærkefonden.
> Bestil Klima El sammen med et elprodukt her
Et Klima El bevis er dit bevis for, at vi årligt indkøber oprindelsesgarantier, svarende til dit årlige elforbrug, fra danske vindmøller, der er højst 2 år gamle. Dit Klima El bevis modtager du elektronisk, når du tegner en klimavenlig elaftale med os.